Jeg har været lidt væk fra bloggen. Ikke fordi den er glemt, men fordi jeg har været travlt beskæftiget med mange forskellige krea-projekter. Det spænder lige fra at male til at folde papir og derudover store og små syprojekter. Ja, så der ligger nu en stor mængde materiale, bl.a. til fremtidige blog indlæg – glæd jer!
Fastelavnsboller anno 2013
I anledning af at det var fastelavn igår, bagte jeg fastelavnsboller efter en opskrift fra politiken.dk. Resultatet kan ses her på billedet.
Det var ikke nogen dårlig opskrift, resultatet blev rigtig godt. Den eneste lille ting var, at fordelingen mellem bolle og creme ikke var helt optimal. Der kunne godt havde været mere creme. Men med det i mente kunne det godt blive en fremtidig basis-opskrift, som man så kunne eksperimentere ud fra.
Begyndende forår – indenfor
Vi nærmer os jo foråret, men jeg synes det går lidt langsomt. Så derfor har jeg taget hul på det indenfor med tulipaner. For at sprede mest muligt forår i min lille lejlighed har jeg delt dem op i mindre vaser.