Så er sommeren over os – og her kommer en sommerklassiker: Kærnemælkskoldskål. Jeg giver jer her grundopskriften, som er den min mor altid lavede i min barndom. Herefter er det kun fantasien der sætter grænser i forhold til hvilke smagssammensætninger man kan lave. Jeg kan godt lide at hakke jordbær groft, placerer dem i bunden af en tallerken og derefter hælde kærnemælkskoldskål over.
Koldskål
1 liter kærnemælk
3 spsk sukker
1/2 vanillestang
1 citron (både skal og saft)
Hæld kærnemælken i en skål og tilsæt de andre ingredienser, og rør godt rundt så sukkeret næsten bliver opløst. Hæld det tilbage i kartonen og lad det stå et par timer i køleskabet, inden du servere det.
Kammerjunker
Jeg brugte opskriften fra Meyer.
Jeg lod dem køle af og derefter skar jeg dem over og tørrede dem i ovnen ved 125 grader, i ca. 20 min.
Jeg kunne godt tænke mig at de var lidt sødere, så næste gang vil jeg tilsætte lidt mere sukker til opskriften.