Annauno til julemarked

Så er det muligt at se ,hvad jeg har laver i virkeligheden og måske endda blive den glade ejer af en annauno-kreation.

Jeg deltager nemlig i julemarkedet på BIBLIOTEKET på Rentemestervej, KBH NV.

Markedet er fra d. 15. – 21. december (i bibliotekets åbningstider). Mine ting vil dog først være at finde fra d. 17. december.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook her og bliv løbende opdateret på, hvad du kan købe hos mig.

 

Pureret suppe – so last year!

 I år skal vi varme os på dahl, i hvert fald hvis det står til mig. Jeg er muligvis lidt bagud ved først at hoppe på dahl-bølgen nu. Men det er nemt og smager virkelig godt – så bedre sent end aldrig. 

Min første dahl blev til med inspiration fra Anne Mad.

Den bestod af:
– en porrre (eller løg)
– et fed hvidløg,
– en spsk rød karrypasta,
– 2 dl røde linser, 5 dl vand.

Først stegte jeg den fint hakkede porre og hvidløg, tilsatte karrypastaen. Derefter kom linser og vandet i og låget lagt på. Det passer sig derefter sig selv ved lav varme. Næsten! – tjek det engang i mellem, så det ikke brænder på. Når linserne er helt udblødte og dahlen har en grødagtigt konsistens, er den færdig – det vil jeg skyde på er omkring 30-40 min. efter, du har lagt låg på. 

Til sidst smagte jeg til med salt, peber og cayennepeber.

Som topping brugte jeg stegte fintsnittede porrer, men fx. god spansk pølse eller bacon skåret i små tern og stegt er heller ikke dumt, dertil en klat drænet yoghurt eller creme fraiche. Og som prikken over i’et drysses lidt dukkah.

 

Tak for opbakningen på Facebook…

Er meget beæret og virkelig glad for tilslutningen til siden på Facebook! Men det forpligter jo…derfor kommer her opskriften på pandebåndet som lovet. Dette gang blev det et gråt af slagsen.

Pandebånd med flet

Garnet var koksgråt

Pindestørrelse: 3.
Masker: 18

Jeg har forsøgt at illustrere der her med nogle tegninger, håber det gør det lettere at gøre efter!

Step 1: Slå 18 masker op og strik 76 pinde ret, derefter deler du de 18 masker op i to. Sæt 9 af maskerne fast med en sikkerhedsnål. Fortsæt derefter med de ni andre til step 2. Her stikker du 50 pinde ret.

Step 3: Gå tilbage til der, hvor du satte sikkerhedsnålen og fortsæt der og strik 50 pinde ret med de 9 masker.

Step 4: Kryds de to strimler over hinanden og saml igen de 18 masker og strik 76 pinde ret og slut af.

Til sidst syr du de to ender sammen. Og sådan kommer det færdige produkt til at se ud, rigtig god fornøjelse 🙂

Annauno på facebook…

Så skete det, annauno kom på facebook – så kendskabet kan udbredes:)

Hermed en opfordring til at gå ind og like siden – på denne måde får du at vide hvornår der er kommet et nyt indlæg på bloggen.

Jeg arbejder på at du kan tilmelde dig en service hvor du kan få en email, hver gang et nyt indlæg tikker ind her på siden. Men indtil da må du nøjes med facebook løsningen 🙂

Strikkeprojekt #1

Nu hvor det er den tid på året, hvor en del aktivitet foregår indendørs, er det jo med at komme i gang med at strikke. Jeg har gang i en del projekter allerede – specielt efter at jeg endelige lærte og nu kan huske hvordan jeg slår masker op:)

Mit første projekt blev et pande/hårbånd, som ses nedenfor, strikket i ret, og med en lille lækker detalje foran. Selve strikkeopskriften er lidt på slum, men jeg vil forsøge at rekonstruere den, som en egentlig opskrift og lægge den op her på min blog.

I støbeskeen ligger der et pudebestræk, en sløjfe/butterfly og andre versioner af pandebånd.

Har du kvæder? Anbefaling: lav pure/syltetøj af dem:)

Jeg fik kvæder for et par uger siden med posen fra fødevarefællesskabet. Jeg har spurgt omkring hos venner og bekendte, hvad de ville stille op med dem, alle svarede lave marmelade. Jeg researchede derefter i min hjemme-kogebogs-bibliotek og fandt i Meyers Almanak en opskrift på kvædepure. Sammenlignes mit resultat med Meyers, ja så er min mere under kategorien “syltetøj”. Resultatet kan ses her:

Opskriften lyder som følger: til fire store kvæder skal du bruge 400 g sukker og 1 dl vand. Jeg tilsatte også lidt vaniliesukker.

Skræl kvæderne og fjern kernehuset og skær den i små tern. Hæld alle ingredienserne i en lille gryde/kasserolle. Lad det småsimre ved lavt blus i 40-60 min, tjek derefter om de er møre. Hvis ikke så giv dem 20 min og tjek igen. Mos dem lidt ud, hæld dem på en rengjort glas og lad det køle af.

Meyers forslag til brug var som marmelade på ost eller til vildt. Det fungerer også udemærket på nybagt brød ovenpå smør 🙂

Blickfang

– efter en måneds stilhed…

Jeg beklager, at jeg ikke har været så flittig blogskribent…Forklaringen er, at jeg bruger det meste af min vågne tid på at uddanne mig til projektleder og søge efter job.

Men lidt andet får jeg heldigvis også tiden til at gå med, jeg har lige startet en syklub med to veninder. Vi indviede vores klub med at tage ind og se udstillingen Blickfang.

Her fik vi en masse inspiration til nye sy-, keramik- og andre kreaprojekter.Derudover fandt jeg en håndfuld bøger, som jeg håber lægger under træet d. 24. december. Her er nogle af titlerne på bøgerne, jeg fandt:

– 1000 new eco designs -and where to find them
– My green city – back to the nature with attitude
– Grid index
– Folding techniques for designers from sheet to form