Reste macarons kager

Selv om macacons er de nye pop-kager – må jeg tilstå, at de er ret lækre. Det har en veninde – som er ret god til at lave dem – bevist.

Jeg kan godt lide at samle inspiration fra kogebøger, madprogrammer og lign. og derefter lave min egen version. Dette er ikke mindst blevet vildere efter jeg var med til at lave en kampagne for mindre madspild – som bl.a. bestod i en reste-app “For Resten”, som man stadig kan downloade via app-store og google-play.

Jeg lavede derfor reste-macarons af mine rester og fordi jeg virkelig manglede noget sødt 🙂

Det blev af makroner lavet på hhv. mandler og hasselnødder. De var lavet tidligere på ugen af pasteuriserede æggehvider, hvor holdbarheden snart udløb. Opskriften var med inspiration fra Blomsterberg (kør længere ned på siden så kommer opskriften), som jeg ikke er helt tosset med, men hun giver nogle virkelig gode værktøjer til kagebagning.

Fyldet bestod af et par friske blade citronmelisse og en creme af frosne hindbær som er varmet op og smagt til med flormelis. Når hindbærene er kølet af tilsatte jeg lidt creme fraiche.

Resultatet blev sådan:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *